MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis koncerter i august: Dem skal du glæde dig til

Af Michael Qureshi

Der er rigtig meget at glæde sig til i august, hvor sommeren går ind i sin sidste fase.

I forbindelse med H.C. Andersens Festivals er der en række koncerter i Odense med flere kendte kunstnere. Flere af dem er gratis, mens andre er der entré på.

Den største af koncerterne finder sted i Kongens Have 24. august hvor legendariske TV-2, Love Shop og Bogfinkevej er på plakaten.

Det er faktisk TV-2s eneste udendørs koncert i hele 2018, så det er ret godt gået, at den spilles i hjertet af Odense.

“TV-2 kommer til H.C. Andersen Festivals nu som før som altid med fred. Og kærlighed. Eller rettere sagt med troen på, at kærligheden overvinder alt. Med udgangspunkt i vores sang “Eventyr for begyndere” vil vi gerne tilslutte os H.C Andersens Festivals idéer om fællesskab og mangfoldighed, for det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom,” siger Steffen Brandt i en pressemeddelelse.

Du kan købe billet til den koncert her

Men de gratis koncerter er også noget, man bør glæde sig til. Blandt andet spiller Hjalmer Larsen og populære Karl William.

Karl William

Her kan du se de navne, der spiller gratis koncerter på Amfiscenen ved Brandts:

Spacemakers

Den 21. august spiller fynske Spacemakers, som oprindeligt blev stiftet tilbage i 1963. De gik i opløsning efter blot tre år men blev genforenet i 1999. Siden har de spillet land og rige rundt.

Hjalmer

Den 22. august klokken 20.00 går fynskfødte Hjalmer Larsen på Amfiscenen. Vi kender alle hans legendariske farmand Kim Larsen, men Hjalmer har vist, at han har potentialet til at træde helt ud af sin fars skygge. Han har allerede spillet på flere af landets største festivals, og hans blide poptoner skal nok trække masser af odenseanere til koncert.

Skousen

Niels Skousen spiller den 23. august. Han har et bredt repertoire med flere årtier på landevejen med sin musik. Han formår at ramme både unge som gamle med sin levende musik og ærlige tekster. Hans koncerter plejer at være på højt niveau, og det er absolut værd at tage forbi koncerten.

Eivør

Efter Niels Skousen er det den færøske sangerinde Eivør, som indtager Amfiscenen. Fundamentet i hendes musik er den færøske folkemusik, og hendes helt betagende stemme er virkelig en oplevelse i sig selv.

Aksglæde

Den 24. august kan du se fynske Jacob Aksglæde. Hans sange bliver flittigt spillet på landsdækkende radiostationer som P3 og P6 Beat. Hvis man er klar på en koncert, der både betager og indfanger publikum, så bør man gøre sig selv den tjeneste at troppe op.

Nelson Can

Efter Aksglæde er det rocktrioen Nelson Can, der indtager scenen den 24. august. Det er girlpower krydret med rock og sprøde stemmer. Bandet har opnået både national anerkendelse samt international succes, hvor blandt andet BBCs radiokanaler har taget dem til sig. De spillede også til P3s Guld i 2017.

Thøger Dixgaard

På sidste dag med gratis koncerter på Amfiscenen åbner Thøger Dixgaard ballet. Han har været på scenen siden han var 16 år og prøvet flere forskellige genrer. Han har flere hits på cv’et, og bliver en helt særlig oplevelse denne lørdag i Odense.

Karl William

Som den berømte rosin i pølseenden slutter hitmageren Karl William det hele af. Han har senest haft megahittet Samme Vej sammen med Burhan G. Et andet stort hit er Om Igen, og således er der lagt op til en kavalkade af stærke numre fra den karismatiske danske sanger.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien