Bar’Sushi sætter ind med slutspurt: Hele 25 procent på alt takeaway
Henover sommeren har Bar’Sushi kørt med 20 procent på hele takeaway-kortet.
Og nu skruer de op for rabatten i september, der indtil videre bliver sidste måned med det skarpe tilbud:
Hele 25 procent får du på alt takeaway måneden ud, hvis du bestiller fra Bar’Sushi på Dalumvej – og der er selvfølgelig gratis udbringning i Odense.
“Vi har lyst til at forkæle kunderne lidt ekstra her i september, fordi de har taget så godt imod tilbuddet. Så nu sætter vi slutspurten ind og giver dem 5 procent mere,” siger Michal Sznura, indehaver af Bar’Sushi på Dalumvej.
Bar’Sushi er en kæde med flere restauranter rundt om i Danmark og en enkelt i Kristiansand i Norge.
Kæden er kendt for sin lækre og delikate sushi.
Hos Bar’Sushi arbejder man ud fra devisen om, at “smagsoplevelsen skal være ud over det sædvanlige. Det skal se godt ud, føles godt og smage fantastisk,” som der står på kædens hjemmeside.
Derudover er servicen i højsæde hos Bar’Sushi.
Gæsterne skal have mere, end de forventer, lyder det på hjemmesiden.