MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kæmpe festdag i Odense: I dag åbner det nye H.C. Andersens Hus

Af Michael Qureshi

Lad eventyret begynde.

I dag er en kæmpe festdag i Odense. Ikke nok med at Hendes Majestæt Dronning Margrethe åbner det spritnye H.C. Andersens Hus, så er det samtidig startskuddet til Odense Opening.

Her kommer der mere end 30 gratis events rundt omkring i byen de kommende syv dage.

Men den største nyhed er selvfølgelig, at det er i dag, at H.C. Andersens Hus endelig slår dørene op til en såkaldt soft opening.

Det er første gang siden 2017, at Dronning Margrethe er på officielt besøg i Odense.

Med Odense Opening kommer der til at ske en masse rundt omkring i byen, og du kan stadig komme gratis med.

Der bliver talks med kendte bagedyst-stjerner, Rasmus Tantholdt, Sebastian Klein. Der bliver særlige musikoplevelser bl.a. med Trentemøller og kunst med Arc Zero.

Se programmet her

Helt ny type museum

Det ambitiøse museum – tegnet af den japanske stjernearkitekt Kengo Kuma med udstillinger skabt af tolv kunstnere i international særklasse – indvies officielt af H.M. Dronningen.

H.C. Andersens Hus er en helt ny type museum, der indsamler oplevelsen af Andersens litterære univers og iscenesætter en levende verden, et totalkunstnerisk rum, hvor arkitektur, lyd, lys og en strøm af billeder hele tiden skaber nye møder mellem den besøgende og Andersens eventyr.

De sidste mange måneder har udstillingsdesignere, kuratorer, kunstnere, håndværkere og entreprenører arbejdet non-stop på både byggeri og udstilling, og H.C. Andersens Hus er nu ved at være klar til den snarlige åbning:

”Det har stor betydning og er en kæmpe glæde for Odense, at vi åbner så stort et trækplaster lige op til sommerferien.

Både fordi det vil tiltrække rigtig mange besøgende – og det trænger vi til – men også fordi H.C. Andersen er så stor en del af odenseanernes fælles identitet.

Med museet får vi mulighed for at udforske hans forfatterskab og eventyr på nye måder, som bidrager til byens samhørighed.

Derfor er det på alle måder en fantastisk nyhed, at dørene åbnes allerede i slutningen af juni”, siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Halv pris indtil 1. august

Når huset slår dørene op for publikum efter den officielle indvielse den 30. juni, bliver det ikke den totale museumsoplevelse, gæsterne præsenteres for, men snarere en slags forpremiere, lyder det fra museumsdirektør for Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen:

”COVID-nedlukningen har jo ikke overraskende givet nogle udfordringer undervejs, og derfor vil der være enkelte dele af museet, som endnu ikke er helt klar, når vi åbner.

Dertil kommer, at der i forbindelse med et byggeri og et udstillingsdesign af denne kaliber helt uundgåeligt vil være diverse opstartsvanskeligheder som f.eks. teknik, der skal efterprøves og finjusteres.

Når vi alligevel vælger at prioritere en soft opening, hvor vi gradvist åbner mere og mere op hen over sommeren, er det fordi vi gerne vil tilbyde magiske og kunstneriske oplevelser i særklasse til alle de mange mennesker, der kommer til at holde ferie herhjemme i år.”

Halv pris på billetten

Fra 30. juni til 1. august kan du endda få halv pris på billetten, når du besøger det nye museum.

Det skyldes, at der er dele af museet, der stadig ikke står helt færdigt, hvilket der er flere årsager til – herunder forsinkelser relateret til Covid-19 og generelle udfordringer med manglende leverancer.

Derfor har H.C. Andersens Hus valgt at give halv pris foreløbigt.

Med den reducerede billetpris får alle rig mulighed for at vende tilbage, når byggeriet og museet står helt gennemtestet og klart i efteråret.

Husk at booke din billet her.

Din billet giver på samme dag også adgang til H.C. Andersens Barndomshjem og Møntergården – museum om Odense og Fyn.

Åbningen af H.C. Andersens Hus er samtidig også startskuddet til Odense Opening, der har gratis koncerter, kunst og talks rundt omkring i Odense.

Læs mere her om de mange spændende arrangementer.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien