Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kage-amok i Odense Streetfood: Ny Kagebod opfylder drømme

Tida-IV-1024x683

Kagealarmen er gået i Storms Pakhus. Odenses streetfood-marked har nemlig fået en ny bod, der forkæler din søde tand med kager i mange fantastiske varianter.

Navnet på den nye kagebod er “Tida’s Sweet Cake” og bag stedet står Tidarat Thawapee:

“Jeg laver først og fremmest cheesecakes i forskellige varianter og med et blandet udvalg af smage. Lige nu, hvor det er jul, serverer jeg blandt andet en Risalamande cheesecake med portvin og kirsebærsoves,” siger hun.

En kagedrøm går i opfyldelse

Den nye kagebod i Storms Pakhus symboliserer samtidig en helt ny virkelighed for Tidarat Thawapee.

Hun blev uddannet som bager for små tre år siden, og siden der har hun arbejdet som bager og konditor forskellige steder. Men hele tiden med en kagedrøm i maven:

“Jeg har altid drømt om en dag at åbne en lille café med mine egne kager, og så bød muligheden med Storms Pakhus sig. Det kunne jeg ikke sige nej til,” siger Tidarat Thawapee, der nyder sin nye tilværelse:

“Jeg hygger mig med at gå på arbejde og lave kager og snakke med de mennesker, der kommer forbi min kagebod.”

 

Gæsterne er begejstrede

“Tida’s Sweet Cake” byder som sagt på kager i mange afskygninger. Mest cheesecakes med forskellig smag, men også mousser. Og der bliver hele tiden skiftet ud på kagehylden:

“Ud over risalamand-cheesecaken har jeg lige nu cheesecakes med hvid chokolade og Baileys og hvid chokolade og matcha, der er en grøn the.

Og så har jeg to forskellige mousser, men sortimentet kommer hele tiden til at ændre sig i takt med årstidens råvarer, og folk kan glæde sig til foråret, hvor der kommer flere forskellige smage at vælge imellem,” siger Tidarat Thawapee, der glæder sig over modtagelsen i det odenseanske street food-marked:

“Folk har været rigtig begejstrede over, at der er kommet et sted, der laver kager.”

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.