Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Køreskole gav Corona baghjul: MrDrive i Odense i vild vækst

Af Christina Frederiksen

Mohamad Saada startede op som selvstændig kørelærer i januar 2020. Men ikke engang corona-situationen har bremset køreskolen MrDrive, der på to år har ansat fire nye medarbejdere.

Glem alt om støvet teoriundervisning med bagdelen placeret på en hård træstol.

Hos MrDrive kan eleverne læne sig tilbage i et dejligt, blødt biografsæde og drikke en kop friskbrygget kaffe, mens de bliver klogere på ubetinget vigepligt, trafikskilte og fartgrænser.

For Mohamad Saada er det nemlig helt afgørende, at hans køreskole, MrDrive, skiller sig positivt ud fra konkurrenterne, når det drejer sig om undervisningsmiljø og omgangstone.

“Det er meget vigtigt for os, at vores elever ser MrDrive som en kammerat, der vil dem det bedste. Og det er præcis dét, der sker.

De elever, der kommer her, har en klar forventning om at få undervisning i øjenhøjde og gode relationer til os undervisere, siger Mohamad Saada til MigogOdense.

Han er kun 27 år, men han har allerede opnået meget og fortæller med stor energi om sin virksomhed.

Startede i januar 2020

Mohamad Saada startede MrDrive op i januar 2020 sammen med en barndomsven, der siden blev uddannet førstehjælpsinstruktør.

Der gik dog ikke lang tid før, at Mohamad Saada indså, at han var nødt til at ansætte en kørelærer mere.

“Jeg blev fuldstændig lagt ned af glade elever, der kom og ville have undervisning, så jeg startede med at hyre en freelance-kørelærer.

Men det gik ikke i længden. Jeg havde simpelthen brug for at kunne fastansætte en ekstra kørelærer for at være sikker på, at det var én, der havde det rigtige MrDrive-gen.

Altså det dér gen, der viser power og engagement, og hvor man som kørelærer først er glad, når eleverne er glade,” siger Mohamad Saada.

Fra én til fem fastansatte medarbejdere

Han kan i dag konstatere, at han med sin køreskole har ramt plet i branchen. Det første år leverede MrDrive et pænt overskud.

Det er dog blevet mangedoblet i det regnskabsår, der netop er afsluttet. Og i siden starten er MrDrive altså gået fra at have én kørelærer til i dag at have fem fastansatte medarbejdere.

“Det er virkelig gået stærkt, på trods af coronaen.

Jeg er sikker på, at det er vores tilgang til undervisningen og vores elever, der har gjort hele forskellen.

Vores elever kommer her selvfølgelig for at lære at køre bil, men også fordi de har hørt, at vi gør meget for at have gode relationer til hinanden.

Og det virker. Ud fra vores tilfredshedsundersøgelser kan jeg se, at cirka 75 procent af vores elever kommer, fordi de har fået os anbefalet af venner og bekendte,” siger Mohamad Saada.

Holder til centralt i Odense

MrDrive holder til øverst i Banegårdcentret på Østre Stationsvej 27.

En placering som Mohamad Saada synes er “helt genial”, da Banegårdcentret ofte er et knudepunkt for mange gymnasieelever.

Bilerne, som eleverne lærer at køre i, er uden tvivl også blandt byens lækreste. Køretimerne tages nemlig bag rattet i enten en Audi eller en BMW.

Og så er man da godt kørende.

Du kan læse mere om MrDrive og se flere af deres lækre køreskole-biler her

Del artikel

Andre læser også