Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Legendarisk kaffebutik genåbner i morgen: Nu også med coffee to go

Af Morten Hopballe

Duften af kaffe og the har siden 1912 taget imod en, når man kom til hjørnet af Kongensgade og Vestergade, og i morgen genåbner Winthers Kaffe.

Det er Odense-advokaten Iben Lindhardt Olsson, der har overtaget, og i fremtiden står bag den legendariske kaffe- og thebutik på et af Odenses bedste hjørner.

Bag købet ligger ikke en masse markedsundersøgelser – til gengæld mange følelser:

“Jeg synes, Winthers Kaffe fortjener at være en del af bybilledet i Odense i de næste 100 år. Den har altid ligget på det hjørne, og det ville være virkelig trist, hvis den skulle lukke,” siger hun om den 105-årige kaffebutik og tilføjer:

“Det var meget tilfældigt, at jeg så, at butikken var til salg. Til gengæld var jeg aldrig i tvivl om, at det skulle være min, da jeg først opdagede det,” fortæller hun til MigogOdense.

Respekt for historien

Siden starten af september er der blevet knoklet i den gamle kaffebutik – gemt væk bag tilplastrede vinduer.

Renoveringen har trukket længere ud end planlagt, men selv om alt endnu ikke er færdigt, så slår Winthers Kaffe i morgen dørene op. Utålmodigheden tog over.

“Der kommer rigtig mange kunder forbi og tager i dørhåndtaget og spørger, hvornår vi åbner, og nu har vi ikke lyst til at vente længere. Derfor åbner vi i morgen kl. 10,” siger Iben Lindhardt Olsson, som har haft historien i fokus igennem renoveringen:

“Vi har haft alt det gamle inventar ude, renoveret det og sat det tilbage, så vi har gjort, hvad vi kunne, for at bevare og fremhæve historien. Derfor er det også Winthers Kaffe, som de kunder, der er kommet i og har holdt af butikken igennem mange år, kender den, der genåbner – og altså med fokus på den høje kvalitet og den gode service.”

Også plads til en stille kop kaffe

Trods det historiske fokus vil der også være nyheder at finde, når den gamle kaffebutik igen slår dørene op.

“Det er først og fremmest en kaffe- og thebutik, hvor man kan få the i alverdens smagsnuancer og kaffe tilberedt fuldstændig, som man ønsker det, men inden længe vil vi også etablere et lille pausehjørne, hvor man kan sætte sig med sin to go-kop kaffe eller mødes med nogen.

Det skal ikke være en café – det er tænkt som en lille pause,” siger Iben Lindhardt Olsson, der også håber, at hun med tiden kan få erstattet cykelparkeringen uden for butikkens vinduer med udendørsservering.

Og hun lægger ikke skjul på, at hun tror på fremtiden for Winthers Kaffe:

“Uden at have en masse videnskabelige undersøgelser, så lever vi i en tid, hvor folk gerne vil forkæle sig selv, og kaffe er et nydelsesmiddel. Nu shiner vi butikken op og gør den mere synlig – så tror jeg på, at odenseanerne får øjnene op for Winthers Kaffe.”

Winthers Kaffe blev grundlagt som Laur. Winther i 1912 af Lauritz Theodor Valentin Winther. Forretningen lå først på Kongensgade 5, men ligger nu på hjørnet af Vestergade og Kongensgade. Lauritz Winther døde i 1968, hvor hans svigersøn Otto Møhl overtog forretningen og drev den indtil 1972, hvorefter han solgte til sin søn Nicolai Møhl.

Del artikel

Andre læser også