Mulig varmerekord: Så varmt bliver det i dag

Så er det i dag, at vejret måske kommer til at gå over i historien.
Sådan lyder det fra DMI, hvor nogle prognoser antyder, at en ny dansk varmerekord er inden for rækkevidde.
Den gamle rekord er hele 47 år gammel og stammer fra Holstebro, hvor man den 10. august målte 36,4°C.
Det er altså denne rekord, som muligvis vil blive slået, når rekordvarm luft bevæger sig op over Danmark sydfra.
Et forsigtigt bud er, at varmerekorden, hvis den kommer, vil finde sted i Store Jyndevad (DMI’s officielle målestation), tæt på den dansk-tyske grænse.
Fyn kan også være med
Store Jyndevad ligger nemlig lige i skudlinjen, når sydøstenvinden sender den massive varme fra det europæiske kontinent op mod Danmark.
På Fyn kan vi også være med.
Det er muligt, at det fynske vejr ikke slår rekord i denne omgang, men ifølge DMI kan Fyn få op til 35 grader i dag!
Ved kysterne bliver det dog lidt køligere.