Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nu kan du tilmelde dig: Løb med Kronprinsen i Odense

Af Betina Vestergård Jepsen
Foto: Lars Møller.
Foto: Lars Møller.

Næste år fylder H.K.H. Kronprins Frederik 50 år, og i den anledning inviterer han alle interesserede med til et gigantisk løbeevent i Danmarks fem største byer: Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Odense og København.

Løbefesten Royal Run foregår 2. pinsedag, mandag den 21. maj 2018, og det bliver den første store begivenhed i den kongelige fødselsdagsuge. Her kan odenseanerne være med til at fejre fødselaren ved enten at løbe eller gå sammen med ham.

Tilmeldingen til løbet er nu åbnet.

Alle er velkomne

“Jeg har altid holdt meget af sport og fysisk aktivitet, og ikke mindst løb. Det giver glæde, velvære og energi. Royal Run skal være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang, og alle er velkomne uanset alder. Jeg håber, at rigtigt mange vil deltage i Royal Run til næste år, når vi skal løbe sammen igennem fem af Danmarks smukke byer”, siger Kronprinsen.

Fest i Odense hele dagen

Hvis man vil være med til at fejre Kronprinsen i Odense, kan man vælge imellem to distancer: One Mile (1,609 km) og 10 km. Der vil desuden være fest i Odense hele dagen, hvor alle er velkomne.

Odenses nyvalgte borgmester, Peter Rahbæk Juel, ser frem til den kongelige fødselsdag i byen:

”Det glæder mig, at Kronprinsen har valgt at fejre sin fødselsdag med løbeskoene på i Odenses gader. Vi vil sørge for, at byen tager godt imod ham og de mange andre løbere, der undervejs på ruten kan nyde den store forvandling, som Odense gennemgår i disse år med letbane, boliger og nyt stort eventyrhus på vej.”

Foto: Lars Møller.

Tilmeldingen til Royal Run er startet, og du kan tilmelde dig her.

Del artikel

Andre læser også