Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny behandlingsform hos Sundhedshuset: Hormontest viser hvad din krop har brug for

Af Line Ingwar Karlsen
Foto: Sund i kroppen.
Foto: Sund i kroppen.

Du kender måske allerede Sundhedshuset i Odense. Her hjælper de klienter med livsstilsændringer med fokus på sundhed, træning og sygdom i deres to afdelinger Ondt i kroppen og Sund i kroppen.

Hos Sund i kroppen arbejder behandlerne med både krop, sjæl og sind.

Det bunder i tankegangen om, at sundhed handler om så meget mere end mad, tal og målbare fakta – nemlig følelser og mental sundhed.

Nu har de fået endnu et fokusområde at arbejde med, nemlig hormonbalancen.

Foto: Sund i kroppen.

Behandling ud fra din hormonbalance

Indehaver Iben Gryholt Finnmann Engsbye har netop gennemført en ny uddannelse som holistisk hormonterapeut. Den handler om, at man ud fra flere forskellige tests, blandt andet en analyse af klienters hormonbalance, kan hjælpe dem med at opnå bedre livskvalitet.

I hormontesten undersøges blandt andet kvinders østrogener, leverens funktion og binyrerne for at give svar på, hvordan hver enkelt klient har det:

”Folk fortjener simpelthen at opnå en livskvalitet, så de kan skabe sig et liv uden skader, ubalance og sygdomme. De ting kan skyldes både livsstil og meget mere,” fortæller Iben Engsbye og fortsætter:

”Vi kan gå ind og arbejde med alle de her ting, fordi vores kroppe udskiller omkring 100 forskellige hormoner hele tiden. Hormoner er budbringere, der påvirker vores humør, vitalitet, immunforsvar, nervesystem, følelser og energiproduktion”.

Foto: Sund i kroppen.

Få lavet en personlig test

De nye behandlingsformer tager udgangspunkt i flere forskellige tests, som foretages i klinikken hos Sundhedshuset og efterfølgende analyseres på et københavnsk laboratorium.

”Så går vi ind i måler på, hvordan dit hormonsystem ser ud – så er vi nemlig fri for blot at sidde og gætte.

Der bliver målt på eksempelvis urin og spyt, og resultatet viser præcis, hvilke vitaminer og mineraler kroppen mangler,” fortæller Iben Engsbye.

Når man ved præcis, hvad ens krop mangler, kan man behandle med vitaminer, mineraler og kosttilskud.

Derudover inkluderer behandlingen også samtaler, hvor der bliver talt om livsstil, vaner og hvordan klienten har det.

Det er vigtigt for Iben Engsbye at understrege, at man ikke får en quick fix-kur, når man starter et forløb hos Sund i kroppen. Det handler om livsstilsændringer.

Klinikken har klienter der kæmper med PCO, fertilitetsproblemer, overgangsalder, diabetes, menstruationssmerter og meget mere.

Iben Engsbye giver to eksempler på klienter:

Kvinde 27 år med forhøjet stofskifte. Fik normalt stofskifte på tre måneder gennem kost, kosttilskud, fokus på afstressning og bedre søvn

Kvinde 54 år i overgangsalderen. Har fået mindsket gener omkring nattesved, dårlig søvn, hjernetåge og vægtøgning ved at ændre livsstil, kost og spise kosttilskud.

Foto: Sund i kroppen.

Fokus på meget mere end kost

Sundhedshuset er et holistisk hus, der hele tiden uddanner sig og ønsker at lære mere.

Derfor har Iben Engsbye intet mindre end syv forskellige uddannelser inden for sundhed, krop og velvære.

Nu hvor hun har fået bygget den hormonelle viden på, ærgrer hun sig faktisk over, at hun ikke tog netop dén uddannelse noget før:

”Jeg ville ønske, jeg var startet med hormonerne. Fordi hormonerne er i hundredevis inde i os, så der ligger næsten altid et hormon bag. Nu har vi fået de her tests, hvor vi ligesom kan lyne lynlåsen op på folk og få klare svar på, hvad deres krop har brug for og mangler,” fortæller hun.

Hun fortæller også, at når hun vejleder i livsstilsændringer, så er der ikke kun fokus på mad. Der er nemlig meget mere i det:

”Vi sætter altid ind på både kost, alkohol, rygning, motion, bevægelse og søvn. Jeg synes næsten, det er en gave at kunne give folk. At sige ’se her, sådan skal du ikke have det. Nu gør vi sådan, at du får det godt igen’,” afslutter hun.

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at ringe og få en gratis, uforpligtende sundhedssamtale.

Så kan du også høre mere om Sund i kroppens behandlingsformer og evt. få et tilbud.

Du kan kontakte Iben Engsbye på tlf.: 22660929.

Du kan læse mere om Sund i kroppen her.

Del artikel

Andre læser også