Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt kollegie i Odense: Vil du bo på havnen?

Af Morten Hopballe

Er du studerende i Odense – eller skal du være det – og drømmer du om at bo på havnen, så er den drøm fra i dag kommet et stort skridt tættere på. Pensionsselskabet PFA Pension vil nemlig opføre et nyt, stort kollegie på Toldbodgade – centralt placeret i City Campus-område lige bag Erhvervsakademiet Lillebælt.

Navnet på kollegiet bliver “PFA Kollegiet Odense”, det får 300 værelser og forventes at stå klar i begyndelsen af 2020.

Optimale rammer for læring, fællesskab og bæredygtighed

”Odense er inde i en rivende udvikling, og vi er glade for at kunne være med til at skabe rammerne for et godt og attraktivt studiemiljø,” siger Allan Polack, Group CEO i PFA, og tilføjer:

“Projektet er drevet af en ambition om at skabe optimale rammer for både læring, fællesskab og bæredygtighed. Samtidig får vi mulighed for at give vores kunder et nyt, unikt tilbud, som binder generationerne sammen og kan være med til at afhjælpe den boligmangel mange studerende oplever i de store uddannelsesbyer som Odense.”

Glæde hos borgmesteren

Kollegiet i Odense er blot det første af flere, som PFA vil bygge. I alt kommer pensionsselskabet til at bygge fire, nye kollegier i Danmarks største byer, Odense, Aalborg, Aarhus og København. Odense bliver den første by med et nyt kollegie, og det glæder borgmester Peter Rahbæk Juel:

”For en stor studieby som Odense er attraktive studieboliger til en SU-venlig husleje naturligvis afgørende. Derfor er det meget glædeligt, at PFA i forbindelse med sit jubilæum bygger et moderne og bæredygtigt kollegie helt centralt i vores by. Kollegiet vil være et nyt stort skridt i udviklingen af Odenses City Campus og give endnu flere unge studerende mulighed for at bo lige midt i vores by og få glæde af byens udvikling,” siger Peter Rahbæk Juel.

Planerne præsenteres på pressemøde i dag

PFA Pensions storstilede kollegieplaner bliver præsenteret på et pressemøde på den kommende byggeplads på Toldbodgade 21 i dag kl. 12.30. Her vil blandt andre uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, Odenses By- og kulturrådmand, Jane Jegind, Group CEO i PFA Allan Polack og formand for Syddanske Studerende, André S. Darbroudi, sætte ord på planerne.

Uddannelses- og forskningsministeren siger:

”At bo sammen med andre studerende i gode rammer bidrager til et godt studiemiljø, der både gør glad og gør klog. Antallet af optagne på de videregående uddannelser er steget markant siden 2009, hvilket desværre giver mangel på studieboliger i de store studiebyer. Derfor er det vigtigt, at også private aktører, som PFA, viser samfundssind og bidrager til en positiv udvikling med at øge udbuddet af studieboliger.”

Planen er, at kollegiet bliver udformet som et kvadratisk 8-tal, så beboerne oplever en fysisk sammenhørighed med resten af kollegiet og har let ved at møde andre på kryds og tværs.

Det er her – på hjørnet af Næsbyvej og Toldbodgade – at det nye kollegie skal bygges (illustration: PFA Pension).

Del artikel

Andre læser også