MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ramt af Arkaden-konkurs: Nu er populær italiener åbnet et nyt sted

Af Michael Qureshi

Det gjorde ondt på de mange spisesteder, der blev ramt af Arkadens konkurs for knap to uger siden.

Mange har været nødt til at lukke midlertidigt ned for deres virksomhed eller måske helt dreje nøglen om. Men den italienske restaurant Pinsame har formået at finde en ny lokation.

Forleden åbnede de op på Åløkke Allé nr. 40, hvor de nu både fungerer som restaurant og Take Away.

Det var hele tiden planen, at de ville åbne på lokationen, men det der var tiltænkt som en udvidelse, er nu eneste sted med det populære italienske koncept.

Gik på pinsaskole

Hos Pinsame laver de autentiske pinsa, der kan trække associationer til den velkendte pizza – men uden at være det.

Inspirationen til denne type pizza stammer naturligvis fra pizzaens hjemland Italien, hvor manden bag Pinsame også er fra.

Der er tale om den 29-årige Gilberto Colangelo, der kom til Danmark for fire år siden som udvekslingsstuderende, hvor han under opholdet fik et job på den italienske restaurant, Ristorante da Filippo.

Her lærte han den italienske madkunst rigtigt at kende og kom til at elske den inderligt.

I mellemtiden åbnede en af Gilbertos venner en pinsaskole i Rom, hvor han begyndte at interessere sig for denne nye måde at lave pizza på. Og Gilberto blev den første til at åbne et pinsasted i Danmark.

Finder positive ting på dårlige dage

Gilberto forklarer selv på Facebook, at det har været en hård tid med Arkadens konkurs, men glæder sig til at se mange af stamkunderne i nye omgivelser.

“Vi italienere er vant til at finde positive ting selv på dårlige dage. Vi har ikke tænkt os, at odenseanerne skal undvære Pinsas.

Vi har arbejdet benhårdt med denne mission om at åbne det nye sted, hvor vi insisterer på at give den bedste italienske mad-oplevelse i Odense med vores Pinsa.

Vi håber på stor opbakning fra vores mange dejlige gæster,” lyder det fra Gilberto.

Forleden kunne de så også afsløre, at de har indledt et samarbejde med take away portalen Wolt, så man kan få bragt deres superlækre Pinsas hjem til døren.

Sundere alternativ til pizza

Men hvad er så forskellen på en traditionel pizza og en pinsa?

Hemmeligheden bag pinsaens store succes i Italien er, at der bag den perfekt pinsadej er en revolutionerende proces i form af kærligheden til gode ingredienser.

Ingredienserne er ikke, som vi kender dem fra den traditionelle pizza; de er nemlig lavere på både kulhydrat- og fedtindhold.

Pinsaen imødekommer derved nutidens krav om sundere alternativer, da pinsa bl.a. er lavet på en blanding af ris-, soya- og hvedemel. Denne blanding gør den lettere fordøjelig end de tunge pizzaer, der er lavet på 100% hvedemel.

Du kan tjekke Pinsames menu her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien