Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Afslører det FULDE program: Rasmus Seebach får debut

Af Christina Frederiksen
Pressefoto
Pressefoto

Nedtællingen til sommerens festivaler er for alvor i gang, og tirsdag i sidste uge var der præcis 100 dage til, at Odenses store musikfestival Tinderbox igen løber af stablen.

Navne som Lenny Kravitz, Camila Cabello, Bryan Adams, Ukendt Kunstner, David Guetta & MORTEN present Future Rave, RAYE, Suspekt, Andreas Odbjerg og Janelle Monáe er allerede annonceret til årets festival, som i dag løfter sløret for det fulde program med tilføjelsen af 13 nye navne.

Til sommer kan man høre Rasmus Seebachs omfattende katalog af pophits udfolde sig live under trækronerne i Tusindårsskoven, når han gæster Tinderbox for første gang.

Også de danske hitsmede TopGunn og Gobs slutter sig til programmet, som nu også prydes af den fremadstormende danske rapper MAS.

Hele tre svenske artister har også fundet vej til årets lineup i form af jazzpop-gruppen Bo Kaspers Orkester, den funklende nye stjerne Benjamin Ingrosso og sangerinden Loreen, som blandt andet har hittet stort med numre som ”Euphoria” og ”Tattoo”.

Også det unge spanske talent Iñigo Quintero finder vej til Tinderbox til sommer sammen med den amerikanske, improvisatoriske og humoristiske elektroniske kunstner Marc Rebillet.

Festivalen kunne desuden i går afsløre, at det fynske indiepop-band KALASET står for at skyde årets festival i gang, når de torsdag træder på Teltscenen som det første act på programmet.

Udover de ovenfornævnte 10 navne, er det elektroniske program på Magicbox-scenen blevet udvidet med tilføjelsen af den danske producer ELOQ, den københavnske DJ Aja Gulris og amerikanske KSHMR.

Traditionsrig nostalgi og comedy

Årets festival byder traditionen tro på meget mere end musikken på de tre hovedscener og Magicbox i form af nostalgiske fester og eftermiddagscomedy på den mindre scene Groovebox.

I år byder de musikalske indslag blandt andet på artister som Johnson, DJ SASH!, Drömhus og Dr. Bombay, mens komikere som Lasse Rimmer, Eva Jin, Nikolaj Stokholm, Jacob Taarnhøj, Ane Høgsberg og Thomas Warberg skal træne publikums lattermuskler.

Tirsdag den 2. april inden kl. 23.59 er det sidste mulighed for at købe billet til festivalen til en reduceret pris.

Fra onsdag den 3. april vil den sidste prisstigning nemlig være trådt i kraft, så både dags- og partoutbilletter derfra kun kan købes til fuld pris.

Billetter kan købes via tinderbox.dk og ticketmaster.dk.

Tinderbox finder i år sted fra torsdag den 27. juni til lørdag den 29. juni i Tusindårsskoven i Odense

Del artikel

Andre læser også