Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hylder Oscar-vinder: Bar laver særlig Druk-cocktail

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Restaurant UBN
Foto: Restaurant UBN

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at Thomas Vinterbergs “Druk” har vundet en Oscar for Bedste Internationale Film.

Har du ikke allerede set mesterstykket, handler den kort fortalt om fire venner, der beslutter sig for at eksperimentere med alkohol ud fra idéen om, at mennesket er født med en halv promille for lidt.

Karakterne, bl.a. spillet af Magnus Millang og Mads Mikkelsen, laver cocktailen Sazerac for at teste promillegrænsen, og i den anledning har restauranten UBN valgt Sazerac som månedens cocktail.

Restauranten, som ligger på Asyelgade 3 i Odense, er kendt for deres alsidige menukort og gode cocktails, og det kan du nu nyde godt af i hele maj, når de tryller med den amerikanske drink.

Sazerac

Klassisk cocktail fra USA

Sazerac er en klassisk cocktail, der stammer helt tilbage fra 1840’erne i New Orleans, USA.

Oprindeligt er den lavet på den franske cognac Sazerac de Forge et Fils, men med tiden er den blevet lavet på amerikansk rye whisky.

”På restaurant UBN elsker vi en god cocktail lavet på whisky; derfor så vi det som en oplagt mulighed at have Sazerac på menuen her i maj måned.

Vi følger nogenlunde opskriften fra filmen, men har justeret nogle få ting, som vi synes gør den bedre. F.eks. har vi hældt absinthe på sprayflaske for at få fulde aromatiske effekt af den franske spiritus.

Vi laver den på Bulleit Rye Whiskey, Peychaud’s bitter, Gomme sirup, rørt med en god mængde is og herefter serveret i afkølet glas, som er sprayet til i absinthe,” fortæller Nikolaj Viberg, der er bartender på UBN.

Hvad: Sazerac Cocktail

Hvornår: Hele maj måned (torsdag – lørdag, kl. 17:00 – 22:00)

Hvor: UBN, Asylgade 3

Del artikel

Andre læser også