Skal finde 79 mio. kr.: Kæmpe spareplan vil påvirke bylivet i Odense

Skrevet af: Redaktionen
Flakhaven har før lagt rammer til spektakulære lysshows (Foto: Lars Bjørnsten)
Flakhaven har før lagt rammer til spektakulære lysshows (Foto: Lars Bjørnsten)

Tirsdag aften mødtes Odenses By- og Kulturforvaltning, hvor hovedtemaet var et oplæg på en markant spareplan.

Forvaltningen skal finde 79 mio. kr., de kan fjerne fra budgettet, og det kommer i den grad til at mærkes i by- og kulturlivet i Odense.

Der kommer fyringer, nedskæringer og mange andre administrative besparelser. Derudover er der lagt op til, at man lukker Friluftsbadet, Bolbro Bibliotek skal lukkes, springvand skal slukkes, legepladser skal nedlægges og gadelys i bestemte områder skal helt slukkes.

Der bliver heller ingen kommunal støtte til Sankt Hans bål i byen længere, og gratis Torsdagskoncerter i Kongens Have sløjfes også.

Julemarked lukkes

Der er desuden lagt op til at man fjerner tilskud til blandt andet Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.

Julemarkedet skal lukkes, Odense Zoo mister vigtig støtte, det samme gør Nordatlantisk Hus og der skal også skæres i støtten til byens museer.

Pengene skal føres over på bedre velfærd med højere udgifter på skoler, institutioner og plejehjem.

Du kan læse hele oplægget til spareplanen her