Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kritisk situation op til skolestart: Skoleelever må ikke længere bruge Chromebooks

Af Nathalia Hentze Nielsen

Datatilsynet har gennem længere tid haft fokus på brugen af Chromebooks og Google Workspace i kommunerne.

Brugen er udbredt på landsplan – også på folkeskoler.

I en ny afgørelse slår de nu fast, at Chromebook-computere ikke må bruges i bl.a. de danske folkeskoler.

Har du et barn, der har fået udleveret sådan en computer fra skolen, er det dermed slut med at bruge den i undervisningen.

Det kan få store konsekvenser for kvaliteten af undervisningen udtaler Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen, til Ritzau.

“Meget af vores undervisning er baseret på digital brug og brugen af Chromebooks, så det her gør, at vi skal tænke undervisningen på en helt anden måde. Vi står i en kritisk situation for skolerne,” siger hun.

Hvilket IT-udstyr der skal bruges i stedet, og hvad de enkelte skoler i eksempelvis Odense Kommune gør op til skolestart, er endnu uvist.

Afgørelsen fra Datatilsynet

Hele sagen startede i 2021, da Datatilsynet havde en verserende sag i Helsingør Kommune.

Således traf Datatilsynet en afgørelse i september 2021, hvor Helsingør Kommune bl.a. fik et påbud om at foretage en risikovurdering af kommunens behandlinger af personoplysninger i folkeskolen ved brug af Chromebooks og Workspace.

De skriver i en pressemeddelelse, at de så på baggrund af den dokumentation og vurdering af risikoen for de registrerede, som Helsingør Kommune har udarbejdet, har konstateret, at behandlingen ikke lever op til kravene i GDPR på flere punkter.

De skriver mere konkret at afgørelsen afholder følgende punkter:

  • Suspension af, at Helsingør Kommune foretager behandlinger, hvor der bliver overført oplysninger til tredjelande uden det fornødne beskyttelsesniveau
  • Et generelt forbud mod behandlingen med Google Workspace, indtil der er lavet en fyldestgørende dokumentation og konsekvensanalyse, og indtil behandlingerne er bragt i overensstemmelse med forordningen
  • Alvorlig kritik af kommunens behandling af personoplysninger

Datatilsynet gør opmærksomhed på, at mange af konklusionerne i denne afgørelse formentlig vil gælde andre kommuner, der benytter samme behandlingskonstruktion.

Datatilsynet forventer derfor, at disse kommuner selv tager relevante skridt på baggrund af afgørelsen – også selvom tilsynet for tiden færdigbehandler et antal af sager vedrørende andre kommuner.

Del artikel

Andre læser også