Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fed nyhed fra Tinderbox: Gratis armbånd hos SMYKBAR

Af Christina Frederiksen

Der er masser af fede oplevelser i vente på årets Tinderbox.

Udover et musikprogram spækket med store stjerner, så er der også noget at komme efter i mellem koncerterne.

Café-konceptet SMYKBAR er nemlig helt eksklusivt blevet spurgt, om de vil åbne en pop-up på Tinderbox.

Og det har SMYKBAR selvfølgelig sagt ja til.

Det betyder, at man hver dag mellem klokken 14 til 18 kan kigge forbi SMYKBARs telt og GRATIS lave et armbånd.

“Det sker i samarbejde med festivalen, som gerne vil give gæsterne noget ekstra, når de har købt en partout-billet,” fortæller Nina Middelboe, ejer af SMYKBAR.

SMYKBAR har tre, snart fire, caféer rundt om i Danmark, hvor konceptet helt simpelt går ud på at hygge sig og slappe af, mens man laver smykker.

Kreativt spabad

“Det er det her med at sidde sammen med sine venner, veninder eller familie og fordybe sig og være kreativ, mens man laver sine egne smykker af nogle smukke materialer.

Der er mange, der bruger det, som en måde at koble fra på og trække stikket. Vi er en form for kreativt spabad,” siger Nina Middelboe og tilføjer:

“Man kan selvfølgelig også stresse af, når man går på en almindelig café, men hos os behøver man ikke bestille noget at spise, og man har en naturlig grund til at blive siddende, efter at man har drukket sin kaffe. For man kan jo arbejde videre på sit smykke.”

Det samme er tanken, når SMYKBAR rykker ind på Tinderbox.

“Hvis man har brug for lige at slappe lidt af, når man ikke hører musik, kan komme forbi vores telt og lave et armbånd. Men i modsætning til på vores caféer, skal man ikke bestille tid først. Man får plads efter først-til-mølle-princippet, og man er velkommen lige, når man har lyst,” siger Nina Middelboe.

Hun regner med, at SMYKBAR vil kunne køre fire runder med 20 gæster pr. dag på Tinderbox.

Det bliver en travl juni for for det københavnske café-koncept. I starten af måneden vil de nemlig også være at finde på NorthSide, og 15. juni åbner de en længe ventet filial i Vintapperstræde.

Her er der i øvrigt allerede blevet åbnet for bordbestilling.

Så hvis du kunne tænke at besøge SMYKBAR i Vintapperstræde, kan du booke et bord her.

Del artikel

Andre læser også