ANNONCE
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor restaurantfestival klar i Odense: Fire spisesteder med i Dining Week

Af Christina Frederiksen

I efterårsferien åbner mere end 150 restauranter i Danmark atter dørene for flere end 60.000 gæster, når Dining Week inviterer til restaurantfestival i 10 dage.

Det sker allerede fra fredag 14. oktober, hvor alle madglade danskere kan smage på hele verden til en skarp pris.

I Odense er der fire restauranter på programmet, der både kan tilbyde smagsoplevelser med danske råvarer, en tur rundt i det nordiske køkken samt at smage på det italienske og franske køkken.

Disse restauranter er med i Dining Week i Odense

I PUPI SICILIANI
Serverer bl.a. bruschetta med pate lavet på lever, sprød bacon og ragusano, ossobuco med pebersauce, siciliansk ratatouillie og ovnbagte kartofler samt blommemousse.

MAM

Tilbyder sprød dybhavstorsk, spidskål/æbleslaw, sauce tatar, glaseret oksebryst, sprød brioche, variation af løg, pommes puré, sauce bordelaise samt Daim-mousse, nøddekrokant og orangeis

BORDEAUX

Har fransk løgsuppe, Coq au vin – rødvinsbraiseret kylling med bacon, svampe, perleløg og kartoffelmos med rigeligt smør samt tarte tatin på menuen.

DRUEN & BØNNEN

Byder på snacks, bagt kuller, hokkaidosuppe, svampe panna cotta, kalv med variation af gulerod, beurre blanc, og samt fudgy brownie, friske hindbær, hindbærsorbet og creme anglaise 

Der tilbydes både 3-retters menu til kr. 250,- og 5-retters menu til 350,-

De fleste restauranter tilbyder også vegetarmenu, så se endelig alle menu-detaljerne her.

Køb billetter til Dining Week her. 

Om Dining Week

Dining Week er en hyldest til Danmarks restauranter, der trods svære vilkår stadig sprudler og insisterer på at tilbyde madoplevelser for enhver smag, sult og lyst.

Både kendte gourmetrestauranter, der hyldes vidt og bredt, små ukendte perler samt nye restauranter med noget helt særligt at byde på.

Dining Week startede i vinterferien i 2011 i Storkøbenhavn, og blev hurtigt så populært hos både restauranter og gæster, at konceptet støt og roligt i de følgende år spredte sig til resten af Danmark.

I 2015 fordoblede Dining Week frekvensen og udvidede restaurantfestivalen til efterårsferien. Efter to svære år med mange nedlukninger i 2020 og 2021, forventer Dining Week allerede i år at komme tæt på tallene for året før corona med mere end 250 restauranter i 50 danske byer og mere end 100.000 solgte billetter.

Del artikel

Seneste nyt