Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Svanen blev til en Gazelle: Odenseansk køkkenbutik hædret for vækst

Af Betina Vestergård Jepsen

Annonce

I juni 2017 åbnede Svane Køkkenet Odense et helt nyt domicil på Rødegårdsvej 209.

MigogOdense fik et kig indenfor i den 1500 m2 store butik, og tog en snak med direktør Carsten Eriksen om virksomhedens forvandling fra en grim ælling til en smuk svane.

Da Carsten overtog butikken i 2010 lå den ved Bilkabyen, havde fem medarbejdere og var den 17. største Svane-butik i Danmark. Siden er der sket meget, og i dag er de med deres 36 medarbejdere klart den største Svane-butik i landet, og i 2017 blev de så hædret med den prestigefyldte Gazellepris.

Design dit helt eget unikke køkken

De nye, lækre lokaler på Rødegårdsvej 209 består af et showroom samt et professionelt erhvervscenter. I de nyopførte lokaler kan du få inspiration til dit nye køkken, bad og garderobe, og der er ifølge direktør Carsten Eriksen næsten ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre:

”Vi oplever ofte, at især lidt yngre kunder kommer ind med billeder fra designerprofiler på de sociale medier og spørger, om vi kan lave et tilsvarende køkken til dem.

Vi har nogle dygtige og meget kreative konsulenter ansat med mange års erfaring, som kan imødekomme vores kunders ønsker. Samtidig kan vi specialfremstille elementer på vores fabrik i Holstebro, som gør, at vi kan løse langt de fleste opgaver.

Dermed er Svane Køkkenet et af de eneste brands for den almene forbruger, som kan designe køkkener, nøjagtigt som folk ønsker det. Det gør også, at folk ikke ser begrænsninger, når de kommer ind i vores butik.”

Svane Køkkenet har desuden tilknyttet deres helt egen arkitekt Rolf Birk, som er ansvarlig for deres design- og konceptudvikling. Og så er Svane Køkkenet det eneste brand, som hvert år lancerer et nyt køkkendesign.

Svane Køkkenet Odenses store butik på Rødegårdsvej 209.

Noget for enhver pengepung

Årsagen til Odense-butikkens store succes skal ifølge direktør Carsten Eriksen findes flere steder:

“For det første er Svane Køkkenet et utroligt godt brand, som leverer et unikt 100 procent dansk produceret og designet produkt – og det holder vi fast i. Der er rigtig mange af vores konkurrenter, som er begyndt at positionere sig som billige køkkenproducenter med store rabatter samt hurtige og nemme løsninger, men hos Svane Køkkenet Odense fokuserer vi i stedet på høj troværdighed og kvalitet.”

Selv om flere ifølge Carsten tror, at Svane Køkkenet er dyrere end andre standardkøkkener, koster de principielt det samme:

“Til den private forbruger laver vi køkkener helt ned til 30.000 kr., men vi har også ordrer på op til én million kroner. Det er alt efter, hvad folk ønsker,” siger Carsten Eriksen.

Svane Køkkenet Odenses store butik på Rødegårdsvej 209.

Fokus på medarbejderne

En anden årsag til Svane Køkkenet Odenses store succes er ifølge direktør Carsten Eriksen, at Odense er en by i rivende udvikling, men også virksomhedens forhold til deres medarbejdere har medvirket til succesen:

“Vi går meget op i at uddanne vores personale. Lige fra salg til design. På den måde sørger vi for hele tiden at have de bedste folk og være en attraktiv arbejdsplads, og det har helt sikkert medvirket til vores succes,” siger Carsten Eriksen.

Store ambitioner for fremtiden

Derudover arbejder Svane Køkkenet Odense ud fra en klar strategi om at sætte sig nogle klare mål og løbende øge indsatsen for at nå dem. Den strategi har båret frugt indtil nu, og ambitionerne for Svane Køkkenet Odenses fremtid er da også store.

For selvom de har oplevet stor fremgang, er de ifølge direktør Carsten Eriksen absolut ikke i nærheden af at nå den top, de kan nå:

“Vi vil være Danmarks stærkeste og dygtigste køkkenmærke og virksomhed – og det er med respekt for at vores konkurrenter også er rigtigt dygtige,” siger Carsten og fortsætter med et smil:

“Vi tror fremadrettet stadig på stor vækst, og vi har også planer for, hvordan vi når derhen. Men det holder jeg for mig selv.”

Svane Køkkenet Odenses store butik på Rødegårdsvej 209.

Rødegårdsvej 209
5230 Odense M

Del artikel

Andre læser også