Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

T-House er en skjult perle: Fyldt med specialiteter i Nørregade

Af Redaktionen

Nørregade i Odense har i flere år været gemt af vejen i både i forbindelse med projektet ”Fra gade til by” og i byggerodet fra letbanen.

Særligt den lille hyggelige snip af Nørregade, der løber op til Fisketorvet har været hårdt ramt.

Lige som under mulden i de norditalienske bakker, hvor det sorte guld (trøflen) – vokser frem, er der også skudt hyggelige butikker op under stilladser og bag de mange parkerede varevogne.

En af de butikker, der er skudt op, er T-house – en butik, som har særligt fokus på te og keramik, håndlavede japanske tebeholdere og som også har Valrhona chokolade, småkager og andre godter.

Trænger du til en god kop kaffe i ny og næ, har butikken også et lille udvalg af specialkaffer fra særligt udvalgte kaffebønder.

Specialte er noget helt særligt

Nok er butikken i sig selv en lille hemmelighed, men den bedst bevarede hemmelighed er specialte. Men hvad er specialte?

Te er den drik i verden, som der drikkes mest af efter vand, men det er bestemt ikke alle teer, der udmærker sig.

Vidste du, at størstedelen af den te, der drikkes, er maskinplukkede og maskinbearbejdede teer?

Modsat er der specialte, som er særligt håndplukkede og håndbearbejdede teer. Disse teer laves af nænsomt udvalgte teblade, som plukkes på det rette tidspunkt, og forarbejdes herefter manuelt for at sikre, at den endelige kop har netop de kvaliteter, som temesteren ønsker.

Disse teer er en gastronomisk oplevelse på linje med god vin. Og lige som med vin er der en tendens blandt tedrikkere nationalt og internationalt, at folk ønsker at drikke te af højere kvalitet.

Fokus på bæredygtig import

T-house har et bredt udvalg af specialteer fra Kina, Indien, Nepal, Japan og Taiwan af egen import. Butikken fokuserer på at have en bæredygtig import, så tebønderne støttes frem for mellemmænd.

Særligt i disse coronatider er det vigtigt, fordi nedlukning på grund af corona også er gået ud over tebønderne.

Her fås både matcha, hvid, grøn, sort og oolong specialteer (er du ikke helt stiv i, hvad der er forskellen på en sort og en grøn te og samtidigt nysgerrig, kan du tjekke butikkens eller Dansk Tesammenslutnings hjemmeside, som har en fyldig beskrivelse).

Derudover har butikken et godt sortiment af aromatiserede teer fra det Franske tefirma Dammann Frères, et firma som har importeret te til Frankrig siden 1692.

Tea to go

Kommer du forbi butikken, og trænger til et kop te til vejen, er der mulighed for at købe en kop tea-to-go. Teen bliver brygget på stedet, så man skal lige have 5-10 minutter til at vente, men det er ventetiden værd.

Kom ind og bliv inspireret i denne kolde tid, uanset om det er en god hverdagste, du søger, eller en gastronomisk oplevelse med en dejlig specialte.

Det kræver en lille indsats at finde den hyggelige butik, men det er hverken nødvendigt at anskaffe sig en gris eller trøffelhund af finde frem.

Kan du alligevel ikke finde butikken, eller giver coronaen udfordringer, er der mulighed for at finde butikken på den digitale gade på t-house.dk

Del artikel

Andre læser også