Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elsker er et stort ord: Burger King klar med Taco Cheese Lover

Af Christina Frederiksen
Taco Cheese Lover fås med både kylling og bøf.
Taco Cheese Lover fås med både kylling og bøf.

Der kan være flere forskellige grunde til, at man bliver skuffet.

Enten har man haft for høje forventninger.

Eller også får man ikke dét, man blev lovet.

Men det kan også være så simpelt, at man måske bare troede, at man skulle have noget andet, end det man fik.

Vores besøg på Burger King falder ind under sidste kategori.

Man kan dårligt nok bevæge sig ud i samfundet i øjeblikket uden at falde over og vade ind i store plakater med kædens seneste kampagne-burger Taco Cheese Lover.

Og da vi her på redaktionen er glade for alt spiseligt, der lugter og ikke mindst smager af Mexico, så vurderede vi, at Taco-fætteren fra Burger King lige var noget for os.

Om ikke andet må den da i hvert fald smage LIDT stærkt, tænkte vi.

Det kan vi allerede nu godt afsløre, at den ikke gør.

Taco Cheese Loveren minder nemlig om enhver anden burger fra Burger King. Udover en bøf, er der salat, tomat, løg og ketchup. Og nå ja, taco cheese sauce.

Alt sammen serveret i en såkaldt bistrobolle.

Efter to bidder måtte vi dog løfte overbollen for lige at tjekke efter tegn på spicyness, som vi måske bare ikke var nået ind til endnu. Men da vi samtidig læste beskrivelsen af måltidet på Burger Kings egen hjemmeside, kunne vi konstatere, at vi havde fået lige præcis, hvad vi havde bestilt.

Den smager jo ikke dårligt

Desværre var det også lig med ingen Mexi-vibes overhovedet. Ikke engang en lille bitte jalapeno kunne det blive til.

Hvilket altså var lidt af en skuffelse.

Burger King siger selv sådan her om den nye burger:

“Smag vores nye Burger King burger med en flammegrillet, saftig bøf i en luftig bistrobolle smurt med krydret taco cheese sauce, sprød salat, løg og ketchup. En sand smagsoplevelse med krydret twist!”

Havde vi bare læst den beskrivelse først, havde vi nok justeret forventningerne.

Til gengæld synes vi, at det er lidt af en tilsnigelse at kalde denne burger for en sand smagsoplevelse.

Bevares, tacosaucen giver da en lille smule varme til smagen, men at gå så langt som til at kalde det en “oplevelse”, vil vi nok ikke. Og slet ikke med et krydret twist, da vi som sagt sagt var nødt til at løfte burgerkasketten for at tjekke, om der overhovedet var liv derinde.

Betyder det så, at Taco Cheese Loveren smager dårligt? Overhovedet ikke.

Den smager lige præcis som en burger fra Burger King skal.

Den fornærmer bestemt ikke nogen, hvilken den selvfølgelig heller ikke behøver. Vi havde bare forventet mere bid fra noget, der lyder af Mexico.

Men bestil den endelig, hvis du plejer at bestille en Whopper Cheese men godt kunne tænke dig en lille smule mere varme i smagen.

Del artikel

Andre læser også