Tæt på Odense: Her kan du få en herregård til under 4 mio. kr.

Opdateret – OBS – boligen er ikke længere aktiv
Man skulle være et skarn, hvis man ikke på et eller andet tidspunkt havde leget lidt med tanken om at eje sin helt egen herregård, gods eller måske et slot?
Den slags kan dog være svært at betale sig fra for helt almindelige mennesker, når de gerne går for kæmpe millionbeløb på den anden side af otte cifre.
Men det kan faktisk godt lade sig gøre at købe sig til lidt herregårdsstemning for langt mindre summer.
Det skriver boligsitet Boliga.dk.
Rundt omkring i landet er der ejendomme til salg, hvor du kan få “herskabelige gemakker” og lidt kongelig atmosfære for beløb, der mere ligner bondegårds- end slotspriser. Og én af de muligheder ligger lige her på Fyn.

Egen herregård med sø
Hvis du drømmer om din egen herregård og samtidig gerne vil være tæt på Odenses pulserende byliv, er der en unik mulighed på Brudagervej 32, 5882 Vejstrup.
Det ligger cirka 40 minutters kørsel fra Odense centrum, og den herskabelige stil er i den grad gennemført på Kohavegaard – en fynsk proprietærgård nord for Svendborg – som blev bygget tilbage i 1865.


Indenfor i stuehuset spreder de 300 kvadratmeter sig over højloftede stuer, hvor man udenfor finder flere gårdlænger og en parklignende have med sø.
Nybolig Svendborg Domicil skriver om boligen:
“KØB EN HERREGÅRD FOR EN BONDEGÅRDS PRIS”…Flot og velpasset herregårdslignende ejendom på ca. 3 ha. skøn parklignende have med egen sø, alt i fin stand, bl.a. nyere tag og vinduer, jordvarme etc.”



Du kan købe ejendommen for lige omkring 11.600 pr. kvadratmeter, som betyder en samlet pris på 3.495.000 kroner.
Find mere info om boligen her.