Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grineflip: Frank Hvam og Øgendahl kommer med nyt show til Odense

Det-Gode-Selskab-Hvam-og-Oegendahl-Pressefoto
Foto: Frank Hvam og Mick Øgendahl/PR

Det bliver pissesjovt.

Det lover de to hotte danske komikere Frank Hvam og Mick Øgendahl om deres helt nye samarbejde.

Frank Hvam er især kendt for serien Klovn, hvor han altid kommer ud for uheldige og tåkrummende oplevelser. Altid flankeret af en kæk Casper Christensen.

Men nu har Hvam fået en ny makker, og Mick Øgendahl har i mange år været blandt landets bedste komikere.

En spritny kombi i dansk comedy

Duoen kan opleves i showet ’Det Gode Selskab’. Den nye stand-up duo gæster Magasinet med comedyshowet onsdag den 30. januar og torsdag den 31. januar 2019 og Svendborg Teater lørdag den 11. maj 2019.

Frank Hvam og Mick Øgendahl er en kombi, man ikke har set før:

Klovnen fra Viborg og den væksthæmmede fra Falster. Men minus og minus giver som bekendt plus.

Sammen tager de nu ud på en stand-up comedy tur drevet af begejstring, frygt, raseri og 100% videnskabelig uredelighed.

Voksenble skal der til

Måske er Danmarks nye sjove makkerpar skabt. Der er i hvert fald allerede nu god stemning blandt de to comedy-stjerner.

“Vi hygger os rigtig godt i hinandens selskab. Vi er begge mænd, hvide, heteroseksuelle og født på landet – det giver faktisk en del at snakke om.. og en del at være bange for,” siger Frank Hvam i en pressemeddelelse.

“Frank prøver at sige noget klogt, mens jeg mere koncentrerer mig om at være sjov. På den måde supplerer vi hinanden godt,” siger Mick Øgendahl.

Sammen vil Hvam og Øgendahl bringe danskerne godt ind i foråret 2019. Og det kan godt være, at publikum skal forberede sig ekstra godt, før de skal se showet.

“Gå med åbent sind ind til denne specielle cocktail, hvor der både bliver skudt med bazooka og kastet med knaldperler. Et show hvor man skal regne med at have ekstra bukser med… eller acceptere at sidde i voksen-ble. Kort sagt: Det bliver pisse sjovt, siger Mick Øgendahl.

Herunder kan du se den video, hvori de to komikere offentliggjorde deres samarbejde.

https://www.facebook.com/frankhvam/videos/133347873985429/

 

Billetter til ’Det Gode Selskab’ med Frank Hvam og Mick Øgedahl onsdag den 30. januar og torsdag den 31. januar 2019 på Magasinet samt Svendborg Teater lørdag den 11. maj 2019 er netop sat i salg og kan købes Det Gode Selskabs hjemmeside eller ticketmaster.dk. Billetpriser A: 420 kr. B: 320 kr.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.