Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær app udvider konceptet: Vil åbne butikker i flere store byer

Af Michael Qureshi

Nye tider er på vej for Danmarks største markedsplads app til børnefamilier, som er mest kendt for deres app, hvor over 250.000 aktive børnefamilier årligt giver nyt liv til de brugte børneting.

Reshopper – med investor Jesper Buch i ejerkredsen – udvider nu konceptet.

Fremover vil man nemlig også tage f.eks. varer fra restpartier og tidligere kollektioner ind for at sikre, at de varer kommer i spil ved at sælge dem til gode priser både online i appen, og som noget helt nyt også egne fysiske butikker i hele landet.

Reshopper, der gennem et årti har været børnefamiliernes foretrukne markedsplads over mobilen, tager nu skridtet videre ud i byrummet og med appens mange brugere og bagvedliggende teknologi satser de nu på at skabe fremtidens cirkulære omnichannel koncept for børnetøj og legetøj.

Den digitale apps genvej til at åbne egne børnetøjsbutikker sker ved opkøb af selskabet Kids Group ApS, som driver og ejer børnetøjs-butikskæden Outletland.

Vil åbne flere butikker

Selskabet har vist godt købmandsskab ved at opkøbe billige restpartier med demo- og returvarer, tidligere kollektioner fra f.eks. konkursboer og sælge igen til lave priser til børnefamilierne.

Selve prisen på handlen er ikke offentliggjort, men betyder, at ejerkredsen i Kids Group ApS bliver medejere i Reshopper.

Iværksætter og investor Casper Blom, der er ejer og direktør i Kids Group ApS, indsættes som ny CEO i Reshopper ApS og bliver samtidig største kapitalejer i selskabet.

Det betyder, at Casper Blom vil sidde på majoriteten i selskabet sammen med de tre medstiftere af Reshopper, Anders Dahl Pape, Jonas Funk Johannessen og Nicolai Danmark Johannesen, som fortsætter i ledelsen som henholdsvis CTO, CDO og CCO.

I disse dage arbejdes der på højtryk på at omdanne Outletland-butikken i Kolding til den første Reshopper-butik nogensinde.

Senere på året vil børnefamilier i Valby og i en anden by på Sjælland få deres egen lokale Reshopper-butik.

Vil gerne Odense

Outletland har også adskillige gange været i Odense med stor succes, og planen er, at man fortsætter enten som pop-up i perioder eller med en permanent butik.

Visionen og ambitionerne er store, når to af Danmarks største spillere på outlet- og genbrugsmarkedet for børnefamilier smelter sammen.

“Samspillet mellem de fysiske butikker og den digitale markedsplads-app er med til at fremtidssikre, at vi kan levere det, brugerne efterspørger, uanset hvornår og hvor de befinder sig.

Når den første Reshopper-butik åbner meget snart, vil vores teknologi understøtte den cirkulære tankegang, som betyder, at når man køber en vare i butikken, bliver den automatisk registreret med al info i appen, så man med et snuptag kan forlænge varens levetid ved at sætte den til salg igen via appen, når man er færdig med at bruge den,” fortæller Casper Blom.

Reshopper vil sælge restpartier og udvider sortimentet

Hidtil har Reshoppers succes været baseret på brugernes egne private genbrugssalg på markedspladsen, hvor der lige nu er tre millioner aktive annoncer.

Nu bliver Reshopper også selv forhandler ved at opkøbe varer fra restpartier, konkursboer, tidligere kollektioner og returvarer, for at kunne sælge dem videre i både app og butikker, hvor brugerne dermed kan se frem til et endnu større udvalg af børneting.

Del artikel

Andre læser også