Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

DET VIRKER: Men flere købere ved ikke, at muligheden er der

Af Nybolig TDL

Kalenderen siger oktober måned, og Nybolig Tarup har haft en god kunde med ud på flere fremvisninger for at finde drømmeboligen, men den har ikke været til at finde. Men vi ved alle, at en dag så dukker drømmeboligen op, hvorfor Nybolig Tarup henviser deres kunde til Benita Brøste, der er køberrådgiver i Nybolig. Men hvad flere ikke ved, er, at Benita Brøste også nu er match-rådgiver og kan hjælpe kunder med at finde drømmeboligen ved at lave en behovsafdækning.

”Vi har at gøre med nogle købere, der 100% ved, hvad de vil have, og som har nogle helt bestemte boligkriterier, de ønsker opfyldt. Drømmehuset er et modernistisk hus beliggende med havudsigt. Huset skal have noget ’herlighedsværdi’ i form af f.eks. en lækker beliggenhed og så skal det gerne være et nyt, æstetisk flot hus. Det kan være en svær opgave, men på den anden side, så er kravene så specifikke, at du VED, når du har fundet huset”, udtaler Benita Brøste, køberrådgiver i Nybolig TDL.

En behovsafdækning indebærer, at match-rådgiveren og kunden indgår i en grundig dialog om bla.:

  • Hvad der er det vigtigste for dem – og det er ikke altid køberne er enige omkring dette
  • Placering
  • Farve på huset
  • Antal rum
  • Have m.m.

I dette konkrete tilfælde ville den mandlige køber gerne have udsigt og lækkerhed, hvor konen ikke ville gå på kompromis med beliggenheden (byen). Hun ville kun bo i enten Odense, kun Hunderupkvarteret, i Nyborg eller derimellem.

”Efter en grundig samtale med dem, kan jeg godt høre, at det vigtigste faktisk er, at det er nyt hus, de skal bo i. Enten at det er nyt eller at de selv har muligheden for at renoverer huset til en høj standard”, udtaler Benita Brøste.

Case eksempel:

  1. Køberne havde 6 mio. at købe for og evt. istandsætte for.
  2. Match-rådgiver Benita afsøgte de ønskede områder, hvor hun fandt forskellige huse til dem – dog var hun nødt til at søge uden for deres ønskede områder, for at kunne opfylde ønsket om et nyt hus og en flot beliggenhed.
  3. Benita finder bl.a. en grund i Svendborg med fantastisk udsigt, hvor der kan bygges et nyt hus inden for budgetrammen (for drømmehuset findes ikke i de ønskede områder inden for budgettet).
  4. Herudover finder Benita et hus i Odense med en fantastisk udsigt til egen sø, som kan istandsættes inden for det ønskede budget – dette for at vise, at de kan få herlighedsværdien, men at huset så ikke ligger lige i Hunderupkvarteret.

Alle boligerne blev fremlagt for køberne, og de var meget begejstrede for det arbejde, der var lagt i processen.

”Da vi har gennemgået alle husene inkl. huset i Odense og grunden i Svendborg, så er de enormt begejstrede for netop de to muligheder, men de bliver i samme øjeblik helt afklaret med, at området de vil bo i, faktisk er det vigtigste for dem. På den måde fik de en afklaring omkring, hvad der egentlig betød allermest for dem – nemlig beliggenheden. Og DÉT var grunden til, at de endnu ikke havde fundet drømmeboligen”.

Køberne valgte ikke nogen af husene, som match-rådgiver Benita Brøste fremlagde for dem ved første gennemgang, men fordi hun nu vidste helt specifikt, hvad hun skulle kigge efter for køberne, lykkedes det hende at finde det helt rigtige, nybyggede hus til dem i det ønskede område med udsigt til et lille skovområde fra terrassen.

”De fik ikke den ønskede havudsigt, som de troede var noget af det vigtigste for dem, men de fik et helt nybygget hus i det område, de gerne ville bo i, og som også viste sig at være det vigtigste for dem”, siger Benita Brøste.

Køberne bød på huset ved 1. fremvisning, fordi de efter mødet med Benita Brøste havde fået forventningsafstemt og behovsafdækket, hvad deres drømmebolig egentlig var og hvor den skulle ligge.

Udgiver

Nybolig TDL ejes i dag af Michael Thomsen (direktør), Bahadir Demirhan (indehaver og ejendomsmægler) og Tommy Led (indehaver og ejendomsmægler).

Thomsen, Demirhan & Led har i dag 7 forretninger fordelt i Odense og på Nordfyn og er i alt 39 ansatte.

Mere fra Nybolig Thomsen, Demirhan & Led