Annonce
MigogOdense Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til Odense.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Odense.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogOdense Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra Black Friday til koncerter med bl.a. Hjalmer: Gang i Odense i weekenden

Af Betina Vestergård Jepsen
Hjalmer.
Hjalmer.

Der er smæk på Odense og omegn denne weekend, som starter ud med Black Friday og vilde tilbud i butikkerne! Men også på musikfronten er der noget at se frem til, når artister som Plácido Domingo, Hjalmer Larsen og Kesi kommer til byen.
Er du mere til sport, kan du glæde dig til cykelløbet Grand Prix Odense 2017 eller Superligakampen mellem OB og Hobro.

Vi giver dig her en guide over weekendens aktiviteter.

Rigtig god weekend!

Musik

Fredag kl. 21-22.30: Koncert med Hjalmer
Odenseanske Hjalmer Larsen er gået i sin far – Kim Larsens – fodspor og er gået ind i musikbranchen.

Det har bl.a. resulteret i singlerne “Hjem Til En Anden” og “Marie”, som du kan høre, når han optræder på Posten i aften.

Læs mere, og find billetter her.

Fredag kl. 20-22.30: Koncert med Plácido Domingo
I aften kan du opleve en af de allerstørste stjerner inden for den internationale operaverden – Plácido Domingo. Han optræder nemlig i Sparekassen Fyn Arena sammen med Odense Symfoniorkester.

Læs mere, og find billetter her.

Fredag kl. 23: Kesi Live på Aya Club
I aften er der lagt op til en kæmpe fest, når den populære Kesi optræder live på natklubben Aya. Så kom og skrål med på hits som “God dag”, “Mamacita”, “Følelsen” og “Rica”.

Aldersgrænse 18+.

Du kan læse mere her.

Fredag-lørdag: Kammermusikfestival i ODEON
Syddansk Musikkonservatorium afholder hvert år en kammermusikfestival, og i mandags blev den skudt i gang med en åbningskoncert i ODEON.

I dag og i morgen kan du i forbindelse med festivalen komme til en række koncerter i ODEON:

Fredag kl. 17: Prinsens Musikkorps

Fredag kl. 19-20: Beethovens Cello

Lørdag kl. 11-12: Brunchkoncert i Café ODEON Social

Lørdag kl. 21: Celebration Records Labelnight 2017 på Posten
I morgen kan du opleve “Death Machine”, “Burning Velvet”, “In Memoirs” og “Stranger The Horse” på Posten. De spænder vidt inden for genrerne folkrock, lo-fi americana, indiepop samt country og punk.

Læs mere, og find billetter her.

Event

Fredag kl. 20-24: Dansefest med Karmaklubben
Vi har tidligere skrevet om Karmaklubben her på MigogOdense, og nu får du igen chancen for at fyre den af på dansegulvet uden at det behøver vende op og ned på din døgnrytme. Der er åbent for alle danseglade sjæle, så det er bare at dukke op og give den gas!

I aften fyrer Karmaklubben op under Kulturmaskinen.

Hver dag kl. 18: Fællesspisning i Café ODEON Social
Hver aften kan du alle ugens dage komme til fællesspisning i Café ODEON Social. Du sidder ved langborde, og dagens ret serveres på fade, som alle deler med hinanden.

Det koster fast 85 kr. pr. voksen og 55 kr. pr. barn (2-10 år) at deltage, og det er ikke nødvendigt at bestille bord. Du kan læse mere her, og du kan også læse vores artikel om arrangementet her.

For familien

Lørdag-søndag: Juleforestilling for børn
Forestillingen “Jul” på Nørregaards Teater er en musikalsk og billedrig rejse fra rum til rum fyldt med historier, dufte og sanseoplevelser hentet fra de mange juletraditioner.

Fra 4 år.

Læs mere, og find billetter her.

Lørdag-søndag kl. 10-17: Julemarked på Herregården Lundegaard
Kom til julemarked på Herregården Lundegaard i Nr. Broby i weekenden. Her kan I møde unikke gård­- og lokalproducenter af fødevarer, tekstiler og kunsthåndværk, som alle er udvalgt ud fra kriterierne godt håndværk, gode råvarer og kvalitet. 

I kan også købe kaffe, kage, æbleskiver og grillede pølser.

Læs mere her.

Lørdag-søndag kl. 11-16: Nordatlantisk Julemarked
Denne weekend byder også på hyggeligt julemarked i I Nordatlantisk Hus, hvor I kan gå på opdagelse i de mere end 30 grønlandske, færøske og islandske salgsboder på 1. og 2. sal eller besøge husets butik.

I boderne finder I f.eks. smukke malerier og kunsthåndværk i glas, keramik og kobber.

Læs mere her.

Fredag og lørdag: Oliver Twist på Odense Teater
I går havde teaterforestillingen om den forældreløse Oliver Twist og hans oplevelser i fattighuset og Londons underverden premiere på Odense Teater.

På sin vej gennem Londons underverden møder Oliver mennesker, der er blevet hårde som sten i kampen for overlevelse, men det er også her han møder varme og gode viljer, der hjælper ham til at komme ud på den anden side.

Forestillingen er anbefalet fra ca. 8 år, og I kan se den i aften kl. 18.30 og i morgen kl. 16.

Læs mere om forestillingen, og køb billetter her.

Fredag-søndag: Sanseudstilling på Brandts
Tag hele familien med på en eventyrlig ekspedition til ukendte og underlige verdener i Sanseudstillingen “Krystalgrotten” på Brandts, som man kan opleve helt frem til den 18. februar 2018. Kæmp jer igennem den tætte skov, udforsk grotten med de magiske krystaller, forsøg at krydse den glødende lavasø uden at brænde jer, og tag turen gennem universets vægtløse mørke, hvor de mange stjerner lyser. Måske ender rejsen tilbage på jordens overflade. Måske ikke. For det er ikke sikkert, at verden ligner sig selv, til trods for at solsorten fløjter, som den plejer i solnedgangen.

Sanseudstillingen er i år skabt af den danske billedkunstner Bjørn Pierri Enevoldsen.

Læs mere her.

Søndag k. 10.30: Børnekoncert i Kulturmaskinen
Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest rutinerede musikere inden for koncerter for børn, og på søndag optræder de i Kulturmaskinen.

Det bliver en koncert fyldt med bali-klokker, guitarstrengeleg, sigøjnerjazz, brazilrytmer og meget mere.

Aldersgruppe: 2-10 år.

Læs mere, og find billetter her.

Shopping

Fredag: Black Friday i Odense City og Rosengårdcentret
Så er det atter blevet Black Friday, som betyder en masse vilde rabatter i de fleste butikker. Det er den perfekte lejlighed til at starte julegaveindkøbene!

Butikkerne i Odense City holder åbent fra klokken 10-22. Her kan du slå to fluer med ét smæk og shoppe, imens du nyder den flotte juleudsmykning og juletræet på Flakhaven.

Butikkerne i Rosengårdcentret holder åbent fra klokken 8-22, og fra klokken 14 sender Skala FM live radio fra Torvet, hvor der hver time trækkes lod om flotte præmier.

Hver lørdag (og onsdag) kl. 8-13: Torvedag
Året rundt er der torvedag lørdag og onsdag formiddag på Sorte Brødre Torv, som ligger ved Claus Bergs Gade. Tag på grønttorvet, og køb alt fra frisk frugt og grønt til nyfanget fisk og friskrøget rygeost.

Lørdag-søndag kl. 10-17: Søndagsåbent i Rosengårdcentret
Rosengårdcentret holder åbent hver lørdag og søndag fra kl. 10-17. Der kan dog være enkelte butikker, som holder søndagslukket.

Søndag kl. 10-16: Genbrugs- og retromarked i Storms Pakhus
Kom med, når Odense Loppemarked indtager Storms Pakhus med et genbrugs- og retromarked på søndag. Pakhuset bliver fyldt med spændende boder – og selvfølgelig kan du samtidig finde lækkerier i alle Storms sædvanlige boder.

Læs mere her.

Kultur/sport

Fredag kl. 16.30-18: Kim Bildsøe Lassen: Brexit – hvad nu?
I eftermiddag gæster journalist Kim Bildsøe Lassen Vollsmose Kulturhus for at fortælle om livet som journalist og briternes Brexit fra EU.

Det er gratis at deltage, men man skal tilmelde sig. Læs mere her.

Fredag-søndag kl. 10-17: Lars Von Trier udstilling på Brandts
Oplev efterårets store udstilling på Brandts: Lars von Trier – Det gode med det onde.Udstillingen giver for første gang et retrospektivt overblik over dansk films største mester og trækker hovedlinjerne op i hans verdensberømte produktion af film.

Du kan læse mere om udstillingen her.

Lørdag kl. 18-23: Cykelløbet Grand Prix Odense 2017
I morgen kan du opleve cykelløbet Grand Prix Odense 2017. Arrangørerne lover en aften i selskab med Danmarks bedste ryttere, herunder en Europamester og VM medaljetager. 

Følg bl.a. Casper P, Niklas Larsen, Michael Mørkøv og Marc Hester, Julius Johansen.

Det koster 95 kr., og du kan læse mere her.

Søndag kl. 14: OB – Hobro på Odense Stadion
På søndag kan du komme til Superligakamp mellem OB, der i øjeblikket ligger nummer 7, og Hobro, der i øjeblikket ligger nummer 4 i Superligaen.

Du finder billetter her.

Del artikel

Andre læser også